Write Away
Modtag nyheder om spændende kurser, workshops, retreats samt særlige tilbud og kampagner.

Bliv en del af et udviklende, lærerigt og kreativt skrivefællesskab, hvor vi dyrker skrivekunsten og stimulerer vores kreativitet sammen.

Kom videre i skriveprocessen ved at hente hjælp og inspiration udefra. Et Forfatter Coachingforløb er en effektiv og produktiv måde at få hjælp på. Jeg rådgiver og coacher både inden for skønlitteratur og faglitteratur, og jeg tilbyder tre former: Sparringsmøde, Kreativt Naturrum og Individuel Workshop.
Naturen er en af de aller bedste inspirationskilder, når vi ønsker at være kreative og skrive, kreere, løse opgaver, udfordringer eller noget helt syvende. I kreativt Naturrum er vi uden for, og vi anvender naturens symboler og sanseindtryk til at udvide vores tankerum og skaberkraft.

At være forfatter, eller blot at sidde og skrive, er skønt og helt fantastisk, men det er også nogle gange ensomt, og man kan ind i mellem føle behov for at have andre at dyrke det sammen med. Ikke mindst for at blive dygtigere og for at udfordre sig selv og sin kreativitet, når man enten sidder lidt fast, mangler inspiration, ønsker nye værktøjer eller bare nye måder at se verden og sine skriverier på. Formålet med en Skrivecirkel er derfor både at dyrke skrivehåndværket og blive dygtigere, og i lige så høj grad at skabe et nært fællesskab omkring vores passion for at skrive.
Vi vander vores sprogblomster, vækker karaktererne til live, skriver stærke dialoger, bruger sanserne, skaber stemninger og fanger læseren ind.
I praksis foregår en Skrivecirkel sådan her: Vi mødes i Skovhuset (hvor jeg bor) til en hel dags undervisning og skriverier (kl. 9 - 16) og arbejder med læring, skriverier, sparring og fortællelyst.
Møderne vil for det meste være omkring det runde bord i mit skovhus. Her vil vi arbejde med skrivehåndværket, lave skriveøvelser, give hinanden sparring, og jeg vil lægge undervisningtemaer ind om emner, der relaterer sig til Skrivecirklens tema. Hver Skrivecirkel har nemlig et særskilt tema, som vil danne den overrodnede ramme for, hvad vi lærer og arbejde med.
Temaerne er følgende:
Plot, drama og struktur, hook og læser-commitment, spænding, suspense, micro-tension, fremdrift og page-turner-effekt.
Hoved-karakterer, bi-karakterer, personlighed og psyke, dialoger, bevægelse og gestikulering, tider, fortællevinkler og perspektivskift.
Sanser, locations, stemninger, omgivelser, miljø, nærvær og tilstedeværelse, realisme vs. fantasi og verdensskabelse.
Alle Skrivecirkler vil herudover indeholde følgende efter behov og interesse: Sprog, flow og variation, skriveproces, skriveværktøjer, motivation og kreativitet.
Som nævnt vil basen være det runde bor i mit skovhus, men vi vil også bruge omgivelserne, når vi nu er beriget med den skønneste natur og skov lige uden for døren. Dette inddrager vi i de kreative processer løbende. Der vil også nogle gange være mulighed for mere "ud af huset" skriveøvelser, hvor vi tager på god gammeldags ekskursion. På denne måde vil vi kombinere vores skrivestunder omkring bordet i skoven med skriveudfordringer og øvelser in real life. Det er netop dette, der gør os både dygtigere og modigere, og det åbner vores sanser og kreativitet for ting, vi måske ikke kunne se før.

Ja. En Skrivecirkel er både et skrivekursus og et skrivefællesskab på sin helt egen måde. Jeg vil fungere som facilitator for Skrivecirklen og stå for at arrangere både aktiviteterne og øvelserne, når vi er i huset omkring det runde bord, og de udfordringer ude i den virkelige verden, vi lægger ind undervejs. Jeg vil også lægge undervisningssessioner ind i løbet af de enkelte moduler.
En Skrivecirkel består af 3 mødegange (moduler), som hver er fra kl. 9 - 16. Det vil indtil videre kun være lørdage, og der er cirka en måned mellem hvert modul.
Du skal have en bærbar computer, som du kan medbringe.
Faktisk ikke. Det vil være en fordel, hvis du har skrevet lidt og har fået erfaring med dine egne skriverier. Du behøver ikke at have udgivet noget eller at have skrevet noget færdigt nogensinde, men det er en stor fordel, hvis du kender dig selv og dine skriverier, så du også ved, hvad du har brug for at lære, hvad du elsker, og hvad du har svært ved, og hvad du har lyst til at arbejde med.
Skovhuset ligger midt i Bidstrup Skovene på Midtsjælland, og for dem, der ikke har bil, aftaler vi fælleskørsel fra stationen. Adresse oplyses ved tilmelding, og afhentning på stationen kan aftales.
Prisen for en Skrivecirkel på 3 moduler er kr. 975,-
Prisen inkluderer 3 dagsmøder (i huset eller med anden aktivitet), undervisning og facilitering, kaffe, te, vand, frugt og snacks samt eventuelle materialer. Til møderne skal du selv medbringe frokost og øvrig forplejning efter behov.
* Prisen inkluderer ikke udgifter til transport ved eksterne aktiviteter.
Hvis du ønsker at komme med i en Skrivecirkel, kan du tilmelde dig ved at udfylde tilmeldingsformularen nedenfor. Har du spørgsmål inden da, er du altid velkommen til at kontakte mig. Du kan også læse mere om, hvem jeg er, og om mine egne bøger og skriverier, her »
Når du har tilmeldt dig, skal du indbetale deltagergebyret på enten Mobilepay eller ved bankoverførsel. Du vil modtage betalingsinformationer på mail efter tilmelding (inden for senest en dag).
Udfyld tilmeldingsformularen nedenfor, og vælg hvilken Skrivecirkel, du vil med i. Og husk, at skriveri er en livslang læring, så du kan sagtens deltage på en Skrivecirkel flere gange, hvis du ønsker.
Under punktet "Besvarelse" i formularen må du også meget gerne svare på de tre spørgsmål, da det vil give mig mulighed for at tilrettelægge kurset bedre i forhold til den konkrete Skrivecirkels deltagere. Spørgsmålene er:
Write Away
Modtag nyheder om spændende kurser, workshops, retreats samt særlige tilbud og kampagner.